Endelig ...

Så har jeg endelig noget på hjerte. Så meget, at det fortjener mere end en statusopdatering på fjæsingen. Det er jo ikke sikkert, jeg kan holde mig inden for grænserne. Og det skal man ikke. Tak til Stiftens Jesper Mads Eriksen for i går at have givet os lidt andet end blot omskrevne nyhedstelegrammer. Han skrev om - for hans vedkommende - årets første julefrokost - den salige tåge, som rammerne én, og det usportslige i at lade sig transportere hjem fra julefrokost i noget taxaoidt. Tak, Jesper (vi kender ikke hinanden... endnu). Det betød, at jeg ved 6-tiden i orkan stred mig vestover, trækkende min cykel, som jeg uden held havde forsøgt at navigere, til Bolbronx. Fra lygtepæl til lygtepæl. Med cykelhjelm. Til fods. Rimelig bevidst om sporten i at komme hjem. Fuck, hvor er der mange lygtepælsdelmål fra Vestergade til hytten i 'Bronx. I did it. PS: Er lige stået op  her klokken 17.30 og har drukket tre glas mælk, ingen hovedpine, og Anne er af sted for at hente Line og Magnus - så om lidt skal vi ha' aftensmad til morgenmad - for mit vedkommende. Tak Line, Magnus og Anne. I går var en en rigtig god dag, og resterne af i dag synes også lyse, selv om det er buldermørkt og stormende udenfor. Bankede Middelfart 3 - 0 som optakt til en julefrokost, tak Middelfart og holdkammerater. En julefrokost, hvor jeg kom noget tættere på en masse mennesker fra klubben - http://www.dhv-odense.dk - tak mennesker og den ny DHV, og hvor Høegh (Daniels far!), tog sig godt af os. Tak Høgh .. og OB (... og no hard feelings, Daniel;-/). Derpå en forrygende tur ind på Blomsten og Bien, elsker det sted, derpå op på Retro, de unge elsker det sted, og tak til Stig, for at lukke mig ind sammen med de andre toptrænede boldatleter. Havde bestemt ikke forventet, at være i byen klokken 0300-0600 hvor DJ MOTO alias Anders spillede. Tak fordi du smilede så hyperhappy og highfivede midt i dit fede sæt, Anders. Geee, jeg kan huske noget. Tak for godt selskab klubkammerater.          

Så nu vælter min Anne, vores frugtsommelige Line og rare kommende fader Magnus ind af døren. Så stopper sætningen med et "tak life", Magnus op af trappen for at se fodbold lige her ved siden af mig, og så hedder det nok en pilsner og lidt rødvin ... her skulle egentlig have været et punktum, men jeg har skrevet, at det var sidste sætning, så jeg bliver bare nødt til at fortælle, at blogbuster Nina får rigtig travlt de næste par måneder og har lukket ned for sin blog, Opvask og Overtræk: tak for de mange fede indlæg Nina, du skriver og tænker som en drøm! Øl, ha! jeg brød min løfte!

Har jeg intet på hjerte ...

Åbenbart ikke. Ambitionen med en blog har vist sig at være noget fesen, ihærdigheden lig nul, og i dette øjeblik er jeg ikke i tvivl om, at jeg kun skriver for mig selv. Af gode grunde ingen læsere. Sagt ganske uden bitterhed, for det var egentlig heller ikke meningen. På en måde er det godt. Til daglig skriver jeg 7,5 time for andre; når jeg har fri, kan jeg skrive for mig selv. Og for den sags skyld til mig selv. Jeg orker det bare ikke. Når jeg så alligevel gør det nu, er det en slags dårlig samvittighed. En slags, af den dybt latterlige slags. Det er udelukkende terapi. Samvittighed over for læsere, som ikke findes; nej. Samvittighed fordi jeg bestyrer et upersonligt medie, som jeg har valgt at stikke snotten i; ja. Latterligt.
Jeg har det som Joey fra Friends og hans syge krammedyr Bygsey. Det er sgu da bare et tøjdyr. Og dog. Min blog ... det er da bare et medie... Virker jeg lidt sur lige nu? Tja, det er nok fordi jeg er det. Gudskelov er æteren ikke fuld, så jeg ta'r da ikke plads op for nogen; den dag, der bli'r kø i cyberspace, viger jeg pladsen for den første, den bedste ... næ, ikke den bedste – bare anyone.
Gider ikke skrive mer' – men nu fik ja da skrevet mine egne ord, sure godt nok. Men mine! For mig.

Pizza. Pizza. Pizza.

Ja, pizzaer er jo nok en af hjørnebagestenene i mit kulinariske liv. Om det er en hobby, ved jeg ikke, men det ligger da mit hjerte nær. Som Nina engang sagde (hvis ikke det var Line): Du skulle være sådan én, som lavede mad og så fotograferede det. (Hvad er det så lige Nina gør hele tiden, ha!?). Nå, men det gør jeg jo også, dog uden at leve af det ... i hvert fald ikke andet end det, jeg spiser.
Og sådan her gør jeg - nogle gange - opskriften følger. Det kan også gøres simplere, men derom en anden gang:

Kom i gang …

Sæt bagesten eller bare en plade i ovnen for fuld bjælde … og jeg mener det! Og læs så resten af opskriften.

Tjuhej-dej

Du skal bruge: Ca. 1 dl lunkent vand, 1 spsk. olie, ca. 2,5 - 3 dl. mel, 5 g gær, ½ tsk. sukker, ½ tsk. salt.

Brug gerne proteinrigt mel (mindst 12 g protein pr. 100 g) iblandet ca. en fjerdedel  groft mel (hvede/rug/semulje/durum) … men alt kan lade sig gøre. Der er lavet mange pizz af almindeligt tilbudsmel.

Opløs gær, sukker og salt i vandet og rør ca. ½-delen af melet i sammen med olien. Stil den noget flydende dej overdækket og lunt (på komfur, i solen eller i vandbad) til det bobler (20 – 30 min.).

Rør/ælt derpå ”resten” af melet grundigt sammen med det boblende, ”forhævede” til klumpen slipper fingrene, men stadig er dejlig blødt – og sæt det overdækket og lunt igen.

Rul dej ud: Når den er hævet igen, så tag stille klumpen ud på et meldækket bord (gerne med noget af det grove mel) og tryk den forsigtigt nogenlunde flad med fingre og håndflader. Rul færdig med en ølflaske som kagerulle.

Tomatsnask-bask

Når ovnen er tændt og den første portion dej er sat til hævning, så blend en dåse flåede tomater med en spsk. olie, et fed hvidløg, lidt salt og peber og friske eller tørrede urter (eks. basilikum, timian, oregano, rosmarin …). Skær en mellemstor tomat eller 4-6 cherrytomater i små stykker (en lillefingerneglsstørrelse) og put stykkerne i bagefter. Vend rundt med en gaffel. Så er tomatpludderet klar.

Så kører vi …

Når dejen er rullet ud, tager du pladen/bagestenen ud og smider dejen på den. Så bager bunden lidt, mens du monterer resten.

Først tomat; bred forsigtigt ud med en ske.

Så ost. Der er mange muligheder – lige fra de revne mozzarellaer til dem i poser (klem den tørre for væske), hytteost/ricotta, cheddar, gouda, gorgonzola, pecorino, parmesan eller noget andet – eller blandinger. Prøv dig frem. Det går stort set aldrig galt – det bli’r bare godt eller vældig godt.

Mere fyld: Det ku’ være løg i skiver, tomatstykker, kylling, fisk, rester af steg, oksekød, skinke, oliven, salami/spegepølse, champignon (friske eller glas), artiskokker i lage.

Lige et par bemærkninger: Rucola, blancherede asparges og skinke og lignende pivede ting skal først på, når pizzaen kommer ud af ovnen.

Inde i varmen – og ud:  Stil pizzaen midt i ovnen (275 – 300 grader), kig ind af ruden til det bobler og den er brun i kanten (som regel 6 – 11 minutter).

På med luffen, ud med pladen – og så skal pizzaen bare over på en tallerken og drysses med lidt salt, peber, tørret oregano og en 3 – 5 blade frisk basilikum. Hæld evt. lidt krydret olivenjomfruolie over også.

Spis og drik … rødvin. Til nøds rose.

Så kom der hul på flasken ...

Det lykkedes altså at lave sig en blog. Next question: Hvad skal der hældes i den? Jeg ku' jo starte med at hælde vand ud af ørerne og vise eksempler på, hvad der sker, når jeg er alene - eller sammen - med en flaske eller et glas.
Dog først vandet ud af ørerne: Det er underligt, at arbejdspladser, som lever af kreativitet, ikke nødvendigvis forstår fordelen ved den psykologiske tilstand, som hedder flow. En slags indesluttet mental boble, som er kreativt frugtbar, og som skaber stadig flere mentale sideskud. Præsis hvad der skal til for at få nye aspekter på en ting - eller helt andre indgangsvinkler. Men det kræver ro og fordybelse. Mærkeligt nok er det ikke mange steder, at man ser dét at skaffe ro som et vigtigt, kreativt ledelsesværktøj. Næ - kontorlandskaber, radioer, der larmer, tosser, der ter sig og telefoner, som ringer. "Ih, hvor er I kreative, sikken larm, sikken et leben..." Hmn. Hver ting til sin tid.
Og så til flaskerne og glassene. Når man sidder i ro og mag og fordyber sig alene på en klippe, i en fremmed by eller i et hjørne af haven med en flaske på bordet eller en dåse i hånden, indfinder roen sig. Også en slags flow, hvor indtryk får den fornødne tid til at lagre sig, ændre sig, udvides, fokuseres, leges med ... og hvis man har et kamera ... fotograferes. Ro bliver til kreativitet. Kaos skal der ganske vist til for at nære ideerne og lagre dem, men ro skal der til, når de rigtige mentale billeder skal fremkaldes og kommunikationsmæssige aspekter skal fintunes og serveres ordentligt.
Min gamle ven Søren Hansen - der blandt andet er en glimragende maler, som jeg har haft et par udstillinger med - og jeg har et flip med at fotografere vores drikkevarer - gerne på den anden side af jorden. Eller i hvert fald på ferier.  Først lige et link til Sørens malerier - http://hansensmalerier.dk/ - og så til mine hyggelige, men ikke særligt omhyggeligt udvalgte billeder af drikkevarer. Mest for lige at have et visuelt link til det, jeg lige har skrevet ... og så for at følge op på gårsdagens NatGeo-billede af stranden i glasset. Billederne er taget på sidste års sommerferie i Albenga, Italien; Cogolin, Frankrig og forårets ferie i Puerto Rico, Gran Canaria ... samme tid og sted som NatGeo-billedet.

Et sted skal man starte. Her.

Ja, endnu en gang lykkedes det tilfældet at lokke mig fælden. Tilfælden klapper, ku' man måske sige. Det er den der med, at man vil kommentere en anden blog; så viser det sig, at det er nemmere, hvis man har sin egen, og pludselig sidder man med uovervejede titler, let tilfældige billeder og redaktørovervejelser. Hmn! Skal det være alvor - eller blot lidt fis i en hornlygte. Er sådan en lavet af horn? Nå, tilbage til bloggen: Umiddelbart eller middelbart vil jeg tro, at denne blog kommer til at handle om ord og billeder. Det er jo det, jeg ofte betjener mig af, når jeg omgås levende mennesker, så hvorfor ikke inddrage det i bloggens mere eller mindre filtrerede spøgelsesverden. Hvis der skal være lidt sammenhæng, så skal der vel også et billede til - her er et, som har vundet præmie i National Geographics konkurrence - og det skulle blive trykt i nummer 6.

Sådan kommer det nok til at se ud i NG 6 ...

- men man kan jo også lege lidt med det.

Sådan lidt i stil med juleglasboblerystefaldesnened!